Græskarpen er første gang videnskabeligt beskrevet i 1844, og stammer fra Asien. Den er registreret i området fra Kina til det østlige sibirien. Græskarpen holder til i de frie vandmasser og er kendt for at være en meget sky fisk.
Biologi
Gyder på grusbund i hurtigt strømmende floder. Hannen befrugter æggene umiddelbart efter de er lagt. Når æggene lægges er de ca 2 mm, men hæver hurtigt til 5-6 mm. Æggene klækker efter 2-3 dage, mens de driver med vandet i floden. Temperaturen skal helst være mellem 20 og 22 grader, så yngel i søer og åer er i realiteten ikke en mulighed. Er temperaturen under 18 grader, er overlevelsesraten på æggene meget lav. Græskarpen bliver kønsmodne når de opnår en længde på ca. 50-86 cm - under naturlige omgivelser svarende til 2 til 4 år.
Græskarpe spiser trådalger, men tager ikke svævealger. Græskarpe er planteædere, og vil i store mængder på længere sigt tømme enhver for vandplanter. De egner sig især godt til trådalgebekæmpelse i planteløse vandhuller.
Græskarper kan under gunstige forhold vokse ekstremt hurtigt - 2-3 kg pr. år. På grund af en specialudviklet lang tarm, kan den fortære 2 gange dens egen vægt om dagen i sommerhalvåret. Græskarper over 15-17 cm er ekstremt tolerante for temperatursvingninger, og tåler uden problemer et skift fra 2 - 28 grader . Græskarper tåler ligeledes et ekstremt lavt iltindhold, helt ned til 1 mg pr. liter vand.
I Nord og Sydamerika anses Græskarpen for at være en invasiv art, da den er meget grådig og spiser alt plantemateriale på sin vej. I Danmark opfylder den imidlertid ikke kriterierne for at være invasiv, idet man ikke anser det for muligt at arten kan yngle under vore breddegrader.
