Karpe (Cyprinus carpio)

Karpen er oprindeligt hjemmehørende i Asien. Den blev indført til Danmark i middelalderen omkring år 1560. Indtil slutningen af 1800-tallet opdrættede man karper i særligt indrettede damme blandt andet på herregårde. Karpen er i dag vidt udbredt i Danmark og er populær blandt visse grupper af lystfiskere. Den lever i søer, damme og rolige dele af vandløb samt i brakvand med en saltholdighed op til 19 promille salt.

Karpen kan blive 40-50 år gammel og en vægt på 25-30 kilo. Væksten afhænger af fødeudbud og temperatur. Den hurtigste vækst ses i næringsrige lavvandede damme, hvor vandet bliver varmt om sommeren. Karpen bliver kønsmoden i en alder af 3-4 år. Gydningen foregår om foråret på lavt vand, når temperaturen er 17-20°C. 

Føde

Føden består af dyreplankton, insekter, snegle, orme og muslinger. Dertil kommer de sprøde dele af vegetationen om foråret og vandplanternes frø om efteråret. I sit første leveår er dyreplankton den væsentligste føde. I de efterfølgende år æder karpen bunddyr og de største typer af dyreplankton.

Føden indtages ved at sluge en mundfuld vand eller søbund med byttedyr. Det slugte pumpes ud igennem gælleåbningen, og byttedyrene tilbageholdes i gællegitteret. Karpen roder på denne måde op i bunden, når den søger føde. Derved ophvirvles bundmaterialet i vandet. Det kan gøre vandet grumset til skade for søens bundplanter, som kræver rigelige mængder sollys. Karpens roderi kan også hvirvle næringsstofferne op i vandet.Ud over at skabe dårlige lysforhold ved bunden kan karpen direkte påvirke undervandsplanternes rodfæste. Når karpen søger bunddyr, omkring rødderne på vegetationen, kan det resultere i, at planterne slipper deres rodfæste.

Et problem i mindre søer

I langt de fleste danske søer forekommer karpen ikke i koncentrationer, som har en negativ effekt på vandmiljøet. I næringsrige, lavvandede småsøer vil karpen derimod kunne formere sig, og der kunne blive så mange karper, at det har en negativ effekt på vandmiljøet.