Karpelus

Karpelus (Argulus foliaceus)

Karpelusen er ikke en lus, men en forvokset vandloppe. Den hører til krebsdyrene, Crustacea, og findes i såvel fersk- som saltvand. Den er en parasit på fiskene og den er ofte dødelig. Karpelusen er en af de største fiskeparasitter. Den bliver mellem 5 og 10 mm. Den er i sit ydre en typisk repræsentant for gruppen af parasitter hvoraf der findes ialt 150 arter.

Karpelusens livscyklus

En tommelfingerregel siger at karpelusens formeringshastighed stiger med vandets temperatur. Dens evne til at overleve uden vært falder tilsvarende. Som de fleste fiskeparasitter formerer Argulus foliaceus sig kraftigt. Parret mødes på deres fælles værtsfisk hvor parringen finder sted.

Herefter søger hunnen til en plante eller måske en sten eller rod. Her lægger hun sine æg. De klækkes og ungerne gennemlever nu adskillige stadier før de er færdigudviklede karpelus. Allerede 4 dage efter klækningen er de en fare for dine fisk. På dette tidspunkt søger de en vært, hvorfra de skal videreudvikle sig til deres endelige stadium. Alt efter temperaturen varer denne cyklus mellem 30 og 100 dage. I det fri kan æggene overvintre til vandet bliver varmere.

Sådan angriber karpelusen og sådan virker det 

Karpeluser en af de alvorligste ydre trusler mod fiskene i en lystfiskersø, idet den både angriber fiskens væv og kan medføre farlige følgeinfektioner.  

En "hjemløs" karpelus reagerer omgående på enhver bevægelse i vandet. Den hvirvler sig rundt til den finder et sted, hvor den kan slå sig ned. Hvis landingsstedet er en rod eller en plante, bider den sig ikke fast. Derfor kan den mindste bevægelse i vandet få den på vandring igen. Hvis landingsstedet derimod er en fisk - og dét mærker karpelusen straks
på de kemiske impulser, som fiskens slimhinde udsender - så arbejder den sig straks frem til et af de typiske angrebspunkter.Når den finder sin vært stikker den fisken med sin brod. Ved dette angreb indsprøjter den fordøjelsesenzymer i fisken, der opløser kød og væv - det er det den lever af

En angreben fisk opfører sig abnormt. Den svømmer ofte i en zig-zag kurs, og bevægelserne er meget urolige. Dette skyldes, at den hele tiden forsøger at "ryste" sin snylter af sig. Større fisk gnubber sig mod sten, rødder eller planter, og ofte ser man fisken springe ud af vandet, hvorved de forsøger at slå Karpelusen af. Et andet markant sygdomstegn er manglende appetit.

Sådan finder du karpelusen

Karpelusens krop er grå-gullig, næsten gennemsigtig. Ofte sidder de delvist skjult bag finnerne eller omkring hovedet på fisken hvor de sidder i læ for vandstrømmen. Lusene er lettest at se når de bevæger sig eller når de sidder på finnerne. De kan bevæge sig ret hurtigt og kropsformen er oval og flad. Undertiden kan du se dem svømme frit i vandet. Så er de på jagt efter en ny vært.

Efter karpelusens angreb

Karpelusen efterlader altid et åbent sår på værten. Dét sår er en sikker yngleplads for bakterier og/eller svamp. Sår efter karpeluseangreb er generelt meget modtagelige for svamp. 
Ligeledes er den angrebne fisk også modtagelig for andre følgesygdomme som stress og hvide pletter. 

Forebyggelse

Den bedste medicin imod angreb af Karpelus hedder forebyggelse. I lystfiskersøer bør man tilstræbe at minimere Karpelusens muligheder for æglægning, hvilket gøres ved at begrænset vækst af Tagrør og Dunhammer. Endvidere bør massive stensætninger under vandspejlet fjernes fuldstændigt.
I havedamme kan udsætning af Solaborre (Elassoma evergladei) løse problemet, idet den æder både lus, æg og alt hvad der findes der i mellem. At solaborren tillige er en smuk og attraktiv fisk er en helt anden historie.