Kontakt

Trepigget Hundestejle (Gasterosteus aculeatus)

Den trepiggede hundestejle ligner meget den nipiggede hundestejle, den er bare mindre. Men som man kan høre på navnet, har den tre pigge, og de sidder på ryggen foran rygfinnen. Hundestejlen rejser piggene op og låser dem fast. Piggene bruges til at skræmme rovdyr og til at forsvare sig med.

I parringstiden anlægger hannen en prægtig parringsdragt med blodrøde farver på bugsiden. Hannen bygger en rede af plantedele på bunden, og når reden er færdig, lokker han en hun hen til reden. Efter et særligt parringsspil lægger indtil flere hunner æg i reden, hvor de befrugtes af hannen. Hannen vogter nu reden og vifter frisk vand ind til æggene. Den forsvarer aggressivt sit område og reden mod andre hanner. Der er mellem 400 og 1000 æg i en rede.

Hunnen bliver helt sølvskinnende, og den har nogen gange opsvulmet bug på grund af alle æggene. Hun forlader overlader herefter hannen og æggene til egen skæbne, og gør sig herefter klar til endnu en omgang. Fiskene bliver kønsmodne efter et år og lever højst tre år.