Søers biologiske opbygning

Søer kan overordnet opdeles i 2 zoner. Dels er der området med det frie vand - Den pelagiske zone. Desuden er der området nær bunden - Den bentiske zone. Området nær søbunden kan igen opdeles i 2 zoner. Dels er der området nær vandkanten - Den litorale zone. Desuden er der den dybere del af søens bund - Den profundale zone. I den profundale zone er vandet er så dybt, at der næsten ikke trænger lys derned.

I den mere lavvandede del ved søens bred vokser rørskoven i det lave stillestående vand. Det meste af planternes stængler og blade rager op over vandet. Til denne gruppe af planter hører f. eks. siv, dunhammer og kogleaks.Derefter følger zonen med flydebladsplanter (eksempelvis åkander). Og derefter bæltet med de ægte vandplanter, som er planter, der lever helt under vandet (eksempelvis vandstjerne).

Ved bredden af søen findes et miljø med en rig fauna, som f.eks. larver, muslinger, snegle, padder, fisk og fugle. Karakteristisk for området med det frie vand (den pelagiske zone) er de mange forskellige former for plankton, herunder planteplankton (alger), Dyreplankton (eksempelvis Dafnier). Desuden lever her også en stor del af søens fisk.

På den dybere del af søens bund (den profundale zone) lever organismer, som kan udnytte de organiske partikler der synker ned til dem, men der lever også fisk og andre konsumenter. Sammensætningen af de forskellige arter i den dybe zone afhænger især af bundforholdene, indholdet af næringsstoffer og iltforholdene.

De organismer, der lever i en sø, inddeles i henhold til deres plads i næringskæden i:

Primær producenter (alger, vandplanter), som omdanner næringsstofferne til organisk materiale ved hjælp af klorofyl og sollys. Som biprodukt dannes der ilt. Producenterne står samtidig til rådighed for konsumenterne.

Konsumenterne ernærer sig af det organiske materiale, som dannes af producenterne. Dette kan ske direkte igennem planteæderne (f.eks. vandlopper, krebsdyr) eller indirekte via kødædere (fredfisk, rovfisk).

Detritusædere er organismer (myggelarver, orme, bakterier), som ernærersig af resterne fra konsumenterne og producenterne (dødt organisk materiale). Herved omdanner de organiske stoffer til uorganiske næringsstoffer, som så igen står til rådighed for producenterne.

 

Simplificeret skildring af næringskæden i ferskvand

 

Under naturlige betingelser er der en biologisk ligevægt i næringskredsløbet, fordi der er en gensidig afhængighed blandt de organismer, som lever der. Det har vist sig, at forholdet mellem fred- og rovfisk i en sø har en stor indflydelse på plantevæksten. Hvis der er for mange fredfisk, reduceres indholdet af dyreplankton betydeligt. Det fører til, at planter og alger, som er næringskilde for dyreplankton, kan brede sig uhindret. Det er derfor nødvendigt at holde antallet af fredfisk på et naturligt niveau.